Inspiration

Når man kan lege lidt med faconen på sine løse tæpper og få tæpper i unikke former, så sker der virkeligt noget med et rum. Men vi leverer også det sikre i form af firkantede tæpper, hvor øjet finder ro i det velkendte. Her kan vi så til gengæld levere i præcis de mål, som passer til dit hjem og dine rum.

Du skal naturligvis gøre, som du vil – vi leverer gerne vores smukke kvalitetstæpper som klassiske runde, aflange eller kvadratiske alt efter hvad du ønsker.
Desuden kan vi levere tæpper i organiske faconer – ovale, trekantede, med buede kanter osv.
Alle tæpperne bliver leveret med perfekte kanter, så stil og holdbarhed er i top.

Vores tæppeserie AMAZE består af en næsten uendelig række af muligheder med hensyn til farver og faconer, som det står dig frit for at sammensætte, så det passer til din stil og indretning.

Materiale: 100% polyamid
Design: Plain medium længde/luv

 

Udendørs luksus

Udendørs tæpper

Vi har i stadig højere grad flyttet vores liv udenfor i haven eller på terrassen, selv om de lunefulde danske vejr kan være svært at arbejde med. Selv om nogen kan nøjes med et par plasticstole og et gammelt havebord, så vil de fleste gerne gøre noget ud af det.
Smukke loungemøbler, en flot markise eller parasol, lamper og lækkert tilbehør – og så har flere og flere fået øjnene op for de mange smukke udetæpper, som man efterhånden kan få.

Udendørs tæpper, som er skabt til at være ude i al slags vejr – og som på smukkeste vis samler møblerne og skaber en fantastisk stemning, når man samler familie og venner til en skøn dag under åben himmel.

Hos Tæppebussen kan vores serie Botanica leve op til de højeste krav både hvad angår holdbarhed og design.
Vi tilbyder naturligvis også individuelle tæppeløsninger til livet i haven. Uanset, om du leder efter et klassisk, firkantet udetæppe eller du skal bruge et rundt, ovalt, eller måske dråbeformet udetæppe, så er vi klar til at levere.

Naturen, arkitekturen og CURACAO-tæppernes håndvævede charme går tilsammen op i den smukkeste helhed. Skab et enestående fristed, hvor du kan finde ro til at lægge store planer eller blot fortabe dig i øjeblikket og de smukke omgivelser.

Varenummer: 7611
Materiale: 100% polypropylen

Smuk stil &
bedre akustik

Væg-til-væg-tæpper skaber ro og god akustik

Der er heldigvis mange meninger om, hvordan man skal bruge tæpper – det ved vi rigtigt meget om.
Nogle sværger til trægulve, mens andre foretrækker væg-til-væg-tæpper, fordi det både er smukt, men i høj grad fordi det dæmper støj og giver en fantastisk ro.

Overgangen mellem de forskellige rum i hjemmet kan også spille en rolle. Kommer du f.eks. fra køkkenet med trægulv eller klinker, så kan det være endnu skønnere med et blødt tæppe i stuen, som giver en dejlig fornemmelse af både luksus and ren afslapning.

Hvis du synes et tæppe fra væg til væg er for meget af det gode, så vælg nogle mindre løse tæpper til under sofagruppen m.m. Det samler hele arrangementet og giver dig stadig fornemmelsen af luksus, når du sidder i sofaen.

MASK-serien byder på elegante nuancer og en diskret fornemmelse af kvalitet og luksus, næsten uanset hvilket rum, du placerer disse skønne tæpper i. Tæpperne er lavet af rengjort, separeret polyester, som er fuldt genanvendeligt.

Materiale: 100% polyester
Design: neutral, mellemluv

Helt klar til at blive genanvendt – en vigtig egenskab for dette materiale

Når dit tæppe engang ikke kan bruges længere, så kan du med god samvittighed sende det videre på en miljømæssig forsvarlig rejse.

Bag på dette NEW LIFE tæppe er helt tydeligt printet, hvad det er lavet af.
For at sikre, at væg-til-væg-tæpper kan sendes til genanvendelse uden problem, skal der bruges en lim til gulvet, som ikke efterlader spor på bagsiden.